ÅRETS GANG I KLUBBEN

Som medlem i Bramsnæs Sejlklub får du adgang til et godt fællesskab omkring vores relativt lille klub.
Sæsonen begynder cirka midt i april, hvor årets første arbejdsweekend bliver afholdt. Det plejer at blive en skøn weekend med stort fremmøde, som ud over det fysiske arbejde også er en god lejlighed til at få snakket sammen efter en lang vinter. Der bliver budt på frokost med hvad dertil hører. Vi afslutter dagen med Standerhejsning, der betegner den officielle åbning af sæsonen. Broforlængelsen og private ankre bliver således lagt ud inden 1. maj.

Når sæsonen er skudt i gang er der Juniortræning/familie sejlads og kajaktræning om onsdagen. Kølbådssejldas er fortrinsvis også om onsdagen. 

Kajakkurset går i gang i løbet af maj, og kølbådene kommer på plads ude ved deres svajbøjer.

I August har vi Kajakprøve, hvor kursisterne bliver "klub-frigivet" og fejres og der uddeles diplomer.

Der er standernedtagning sidst i oktober.

I slutningen af oktober afmonteres halvdelen af broen på den sidste arbejdsweekend, joller afrigges, ankre hentes ind og standeren stryges. Vi lader selvfølgelig en del af broen blive, så vores vinterbadere kan benytte den.

Vinterbader sæsonen starter 1. september. Vinterbaderne mødes og bader sammen, og afholder forskellige vinterbader events, som eksempelvis fuldmånebadning, nytårsbad etc.

Gennem vinteren er der hyggelige arrangementer. Så brug kalenderen her på hjemmesiden til at holde dig opdateret om vores arrangementer.

En lille aktiv klub
Selvom vi er en lille klub, forsøger vi alligevel at skabe meget aktivitet. Og med medlemmernes opbakning og frivillige indsats er det muligt at holde klubben godt i gang og vedligeholde materiel og arealer. Derfor har klubben brug for hvert enkelt medlems hjælp, så vi alle kan få mange uforglemmelige timer på, i og ved vandet.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig. Kom endelig forbi eller giv et ring for nærmere information.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram